KOBBELGÅRDEN, THYGESMINDE ALLÉ. FREDERICIA

 

 

Projektbeskrivelse:

Projektet omfatter 40 nye almene plejeboliger, opført i to etager, til beboere der alle er udpræget plejekrævende. Nærheden til personale og fællesskab er indarbejdet i plan og rumlighed. Der er arbejdet med korte afstande og gode visuelle relationer for at øge beboeres og personales velvære og hindre ensomhed.

Det åbne fællesrum centralt i bygningen er rumligt nuanceret med nicher og kroge, der giver mulighed for differentieret at kunne deltage i fællesskabet, enten i store eller små grupper.

Der er arbejdet med farvesætningens af huset for at øge beboeres og personales velvære og trivsel. Udvendigt antager huset en lys og venlig karakter med hvide facader, farvede vinduesrammer og farvede trappeelementer. Indvendigt er der arbejdet med glade og varme farver, som også bruges til at øge orienteringen i huset.

Bygningens hovedide sikrer med sin stjerneform en stærk tilknytning til udearealerne. Landskab og haverum er indrettet med lege- og aktivitetsmuligheder, mooncarbane m.v. i voksenstørrelse.

Huset er tegnet med afsæt i social- og miljømæssig bæredygtighed. Integreret i bygningen er bl.a. solceller og der skabes med lysindfald optimerede forhold for optisk indeklima.

 

Fakta:

Byggeår: 2011-2013

Bygherre: Fredericia Kommune

Bygherrerådgiver: KUBEN Management

Areal: 4000 m2

Ingeniør: Tækker

Landskabsarkitekt: VEGA Landskab

 

 

 

 

 

 

Print